Vælg stof her.



Hvad er forskellen på bomuldsjersey, viskosejersey og french terry?

Når du vælger stof til din kjole, betyder stoffets type rigtig meget for både pasform, fald og fornemmelse. Her får du en enkel guide:

Bomuldsjersey

Tykkelse: mellemtyk
Fald: let og blødt – men holder formen pænt
Fornemmelse: blød, åndbar og behagelig mod huden

Bomuldsjersey er et rigtig godt hverdagsstof. Det er nemt at have på, bliver ikke for varmt og falder flot uden at klistre til kroppen.
Perfekt til kjoler, du vil bruge igen og igen.


Viskosejersey

Tykkelse: tynd og let
Fald: meget smukt og levende
Fornemmelse: silkeblød og kølig mod huden

Viskosejersey er det mest elegante af de tre. Det falder smukt ned langs kroppen og giver en mere “let” og feminin kjole.
Rigtig dejlig til sommerkjoler og kjoler med ekstra vidde og bevægelse.


French terry

Tykkelse: kraftig og lun
Fald: mere fast og struktureret
Fornemmelse: blød inderside – lidt som en sweatshirt

French terry er perfekt, hvis du vil have en kjole med mere fylde og varme. Stoffet giver en mere afslappet og sporty stil og er skønt til efterår og vinter.